Styrk dit barns selvværd

IMG_2077 2

Dit barns selvværd
pastedGraphic.png

Et godt selvværd er noget af det vigtigste vi kan give vores børn med i bagagen. Uden et solidt selvværd kan børnene blive stressede og sårbare.

Virker dit barn selvkritisk og usikkert? Har det svært ved at tro på sig selv og klare udfordringer?
Så kan det være et tegn på dit barn har et dårligt selvværd.

Herunder kan du læse 5 tegn på dit barn har et dårligt selvværd, samt gode råd til at hjælpe dit barn på vej mod et godt og stærkt selvværd.

1. Dit barn bliver let såret.
Hvis nogen siger noget der minder om kritik eller irettesætter dit barn kan det være nok til at hele verden vælter. Det kan f.eks. være dit barn kommer grædende hjem fra skole og fortæller læreren har sagt han/hun skal koncentrere sig om at skrive pænere. Nu er dit barn overbevist om læreren synes han/hun er dårlig til alt. Det kan også være du beder dit barn om hænge jakken ordentligt op, istedet for at kaste den op på knagen. Det kan få dit barn til at bryde sammen og udbryde noget i stil med “Jeg kan jo heller ikke finde ud af noget”

2. Dit barn har svært ved at sige fra.
Hvis nogen går ind over dit barns grænser vil barnet have svært ved at sige tydeligt fra. Dit barn vil være bange for at de andre ikke vil lege med det længere, eller kan lide det hvis det siger fra. De kan let falde ind i en pleaserrolle.

3. Vil helst bestemme alt

Normalt ville man ikke tænke at børn med dårligt selvværd vil bestemme det hele, men hvis de har kontrol over alle situationer er de knap så sårbare overfor at føle de ikke er gode nok. Hvis en anden nu tog styringen i en leg var der en chance for at dit barn ikke ville kunne finde ud af legen eller følge ideen i det.
Det medfører ofte at barnet kan have mange konflikter. 

 

4. Har svært ved at acceptere fejl, og stopper ved den mindste modgang

Hvis dit barn laver en enkelt lille fejl i et puslespil, en skoleopgave, tegner uden for stregerne, skyder over mål i en kamp kan det igen vælte hele verden. En fejl vil blive til en generalisering. Jeg laver altid fejl, jeg kan aldrig finde ud af noget. Derfor vil de også være tilbøjelige til at stoppe med en opgave, en aktivitet, et venskab eller lignende hvis de oplever den mindste modgang. Så snart de bliver usikre eller fornemmer der er en mulighed for at de kan fejle vil de undvige. 

 

5. Søger konstant anerkendelse og sammenligner sig med andre

Er jeg ikke dygtig til at tegne? Er denne opgave rigtig? Er det ikke et flot LEGO tårn jeg har bygget? Hvis dit barn ikke har et solidt selvværd vil det kontant have brug for at søge anerkendelse for at det er god nok. Det vil højst sandsynlig også sammenligne sig med andre børn. Hun er bare meget bedre til at stå på hænder end mig. Han er bare meget bedre til fodbold end mig, så jeg vil ikke til fodbold.


Dårligt selvværd er noget der skal handles på. Det vil ikke blive bedre af sig selv, og kan skabe store problemer for barnet i sociale relationer, skolen, fritidsaktiviteter og generel udvikling.

Oplever du dit barn har flere af ovenstående tegn opfordrer jeg til du handler. Ofte kan det være nok med tiltag derhjemme, andre gange skal der hjælp til.

Gode råd til at hjælpe dit barns selvværd på vej:

 

  • Hver gang dit barn siger noget negativt om sig selv, skal du tydeligt sige fra. Det gør du ikke ved at slå ned på barnet og sige det er forkert, det vil blot fastholde barnet i følelsen af ikke at være god nok eller kunne finde ud af noget. Sig istedet “Det er jeg da ked af du synes, tror, tænker, det er ikke sådan jeg oplever det. Hvis det nu var din bedste ven der havde sagt det samme til dig, hvad ville du så sige til personen?” På den måde gør du ikke barnet forkert, men lader det komme med gode råd til sig selv samtidig med du anerkender det han/hun føler.

    Et andet råd kunne også være at når dit barn siger noget negativt om sig selv, er det vigtigt det siger noget venligt om sig selv og gentager det mange gange. Der skal mange gentagelser til for, at hjernen husker det positive. Som hovedregel siger man at for hver negativ ting skal der 10 positive ting til at opveje.
    Det kræver at hele familien sætter fokus på at være positive. Det kan man gøre på mange måder. F.eks. under aftensmaden kan I tage en runde hvor I snakker om hvad det bedste ved jeres dag har været. Start gerne selv, da det kan være svært for børnene at starte. Sæt gerne en følelse på.
    “Jeg spiste frokost med en af mine gode kollegavenner i dag. Det gjorde mig så glad. Det var lang tid siden vi havde snakket sammen.”
    Hvis snakken falder på en negativ ting der er sket, så anerkend, men bed gerne om 3 positive bagefter. 

 

  • Derudover er det vigtigt at sætte et godt eksempel for dit barn. Tal pænt om dig selv. Tal pænt om andre. Boost dit eget selvværd, det kan kun smitte af på dine børn. Børn spejler sig altid i deres forældre, så hvis vi taler grimt om os selv, vil børnene også gøre det. Oftest er vores egne negative omtale af os selv en dårlig vane som vi ikke ligger mærke til længere. Det kræver derfor fokus hvis vanen skal ændres. Lav evt. en aftale derhjemme, så I kan hjælpe hinanden til at sige pæne ting om jer selv.
    Ikke noget med “ej det kan jeg ikke have på for min mormave her” eller “jeg klæder bare lige om hjemmefra, det er så synd for de andre de skal se på alt mit flæsk”

 

  • Sørg for dit barn får refleksionstid. Dagen er spækket med krav, hurtige skift, mange ting at forholde sig til osv. Så når de kommer hjem har de brug for ro, et pusterum og masser af nærvær. Vi har alle travle perioder og det overlever børn også, men de skal ikke vare ved. De har brug for et pusterum i hverdagen, weekenderne og særligt i ferierne. Er der ro og refleksionstid hænger hoved og krop og bedre sammen, og børnene vil hvile mere i sig selv. Det giver god grobund for et godt selvværd.
    Hvis dit barn er træt eller lige har været i konflikt, så vent en stund med at snakke med barnet om det skete. Der skal gerne være ro på vandene igen inden I snakker om det. Så refleksionstid kan bruges i flere situationer. 

 

  • Lad dit barn øve sig i ikke at give op. Vis dem du tror på de kan klare det de sætter sig for. Det er vigtigt ikke at lade dit barn springe over hvor gærdet er lavest. De skal presses lidt engang imellem, men kærlig og med masser af anerkendelse.
    Nogle børn har brug for længere tid til at vænne sig til nye situationer, opgaver, pædagoger, lærere eller nye sociale relationer. Det skal vi respektere, men børnene mærker det nye ikke er behageligt, så de har brug for vi viser dem det er okay og de blot skal vænne sig til situationen, lære personerne at kende eller se opgaven lidt an så vil de kunne klare det. I tror på dem. De kan godt.
    Uanset hvor mange gange de vil protestere, eller prøve at overbevise dig om de ikke kan, skal du kærligt og konsekvent holde fast. Smil og sig noget i stil med “Jeg kan godt høre du ikke synes det er så fedt lige nu, men jeg tror på dig, kom nu prøver vi lige igen, eller nu gør vi det sammen, eller prøv igen jeg er lige her”
    Husk vi lærer alle af vores fejl :-) Vi skal turde at lade vores børn komme ud på lidt usikker grund engang imellem, så længe de ved vi bakker dem op uanset hvad. 

 

  • Det leder til det næste gode råd. Vis dit barn at fejl ikke er verdens undergang. Jeg har selv en søn som tror verden går under hvis han laver en fejl eller at hans lærere er overbeviste om han er dum hvis han laver en fejl. Det er en evig øvelse og kamp vi har herhjemme, men det bliver langsomt bedre. I hans sårbare perioder popper det igen, men så er det på med arbejdshandskerne igen, og igang. Vi kender vejen.
    Det der er vigtigt er at turde lade dem være i følelsen. Hjælp dem til at flytte fokus fra fejlen over til hvad de lærte undervejs. Alle fejl er en vej til læring.
    Brug gerne eksempler fra dig selv, så de igen har noget at spejle. “Jeg kom til at gøre sådan og sådan i dag på arbejde. Det var ikke så godt, men jeg kom til at tænke på at jeg en anden gang kan gøre sådan istedet for, så undgår jeg at stå i den situation igen”

 

  • Skæld så vidt muligt aldrig barnet ud. Oftest kan du se på barnets kropsprog at det ændrer sig når du skælder ud. Der kan ske to ting. Enten krymper de sammen og forsøger at undvige ellers skyder de brystet frem og er klar til kamp. Uanset hvordan barnet reagerer vil de lukke af. De hører som regel ikke hvad du siger. Det eneste de tænker på er enten at komme væk fra situationen eller forsøge at spejle dig i situationen. De mærker vreden og vender det til at de er forkerte. Ikke at de har gjort noget der er forkert, men at de er forkerte.
    betyder det så at børn ikke skal rettes hvis de laver en fejl? NEJ. Selvfølgelig ikke, for vi måtte jo gerne fejle. Det er en vej mod læring.
    De har bare brug for vi korrigerer dem med en kærlig og bestemt overbevisning. En der peger på handlingen skal være anderledes næste gang, men de er ikke forkerte som person. En kunst uden lige, for de er samtidig små eksperter i at trykke på vores røde knapper. Hvordan du tackler din egen vrede kommer der et oplæg om en anden dag.

    God arbejdslyst til jer alle. I er ikke alene ;-) 

0 kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer. Vær den første til at skrive en!